Blid og helende kvindecirkel for kvinder og mødre uden mødre der holder.

Jeg inviterer til et meget blidt, dybdegående og forløsende forløb for kvinder og mødre uden mødre der holder - det vil sige døtre af mødre, som ikke har følt sig støttede og følelsesmæssigt holdt af deres egne mødre. 

At være døtre af mødre der ikke holder kan være utroligt ensomt, smertefuldt og skabe dybe sår, som yderligere vækkes hvis eller når døtrene selv bliver mødre. 

Børnene spejler de indre børns dybeste smerte, samtidigt med at det vækker en ny dyb sorg over at skulle være moder uden en moder.

Hos mange kvinder og mødre opstår da et dybt ønske om at heale smerten og om at være her på jord med en dybere grad af fred og frihed. 

Fred og frihed for dem og de indre børn samt for børnene i deres hænder. 

Der opstår et dybt ønske om at traumerene ikke vandrer videre i slægten, og at dette dermed bliver de arvelige traumers sidste vandring.

Via dette healingsarbejde væves der også et nyt stykke generationshistorie om måden at være kvinde og moder på i slægten.

Det er meget helende, rørende og kraftfuldt.  

Jeg har skabt et dybdegående, blidt og forløsende forløb, hvor vi mødes og deler et stykke af denne rejse. 

Når vi sætter os sammen i cirklen er det for at ære os selv, hinanden og livet. 

Det er for at vidne, hvad I har båret og bærer, samt hvad I ønsker at der skal vokse derfra.

Det er ikke en præstations præget eller resultatorienteret praksis, men et frirum og et sted at møde op og være med hele dig.

Det der vokser ud af forløbet, vil du kunne tage med dig og nære i dit videre liv. 

 

Cirklen er for dig:

Der er kvinde eller mor uden en mor der holder.

Der har lyst til at mødes i en live online cirkel af andre kvinder med indre sårede børn, hvor vi skal ære og vidne dele af jeres historier.

Der har lyst til rum til et skridt dybere ind.

Der har lyst til at forbinde sig med sig selv og med de øvrige kvinder i kredsen.

Der nogle gange føler sig alene i verden og mærker, at det kan være meningsfuldt at dele et rum med andre, der genkender.

Der har lyst til at holde rum for sin dybe kraft og forbinde sig med sin krops visdom og svar.

Der har lyst til at forbinde sig mere med sig selv og sit indre barn samt kvinderne i cirklen.

Uddybende om cirklen:

Jeg vil i løbet af 6 gange holde et dybdegående, kærligt, forløsende og blidt rum for en rejse dybere ind, hvor du har mulighed for at forbinde dig dybere med dig selv, dit indre barn samt dine med-mødre i cirklen.

I løbet af de 6 gange vi mødes online via zoom, skal vi blandt andet holde rum for øge forbindelsen til dig selv samt åbne op for en dybere blidhed for dig selv, dit indre barn og din måde at være her på.

Via de samtaler og redskaber jeg bringer ind i rummet skal vi arbejde med og søge indsigt i, hvad det trækker af tråde i dit kvindeliv og moderskab, at være datter af en mor der ikke holder.

Vi skal se på hvilken fortælling, der løber om mødre og kvinder i din slægt, samt på hvad der er deres fortælling om dig, og om hvilke tråde det trækker i din fortælling om dig selv.

Vi skal holde rum for, hvad det har betydet for dig at være datter af en mor der ikke holder samt om at bryde traumekæden af arvelige traumer, der vandrer i slægten.

Samtidigt bliver du vidnet og vidner, og det, alene, er meget rørende og helende at blive holdt blandt andre der genklender og forstår den sorg og det savn, du bærer.  

Så det bliver et rum for dig og for dig som en del af et fællesskab.

At vælge at træde ind i cirklen og vidne og ære er oftest i sig selv dybt helende.

Sammen væver vi et lille nyt stykke historie om måden at kvinde og moder på i slægten.

Velkommen ❤.

 

Praktisk information:

Forløbet foregår via Zoom og varer 2 1/2 måned.

Vi mødes i cirklen 6 gange af halvanden time i løbet af det tidligere forår 23 med start d. 3. marts.    De øvrige datoer ses nedenstående.

Forløbet inkluderer en 60 minutters 1:1 online session med mig i løbet af forløbet, så du har mulighed for at arbejde dybere ind i det, der åbnes for hos dig (værdi 1075 kr. ) 

Antal pladser: 10

Pris for alle 6 gange samt en 1:1 session: 3500 kr. 

Det er muligt at dele beløbet op i 2 rater af 1750 kr. ved behov. 

Datoer for forløbet i foråret 23:

Fredage fra kl. 10-11.30:  d. 3/3, d. 17/3, d. 31/3, d.14/4, d. 28/4 samt d. 12/5. 

1:1 sessionen aftaler vi individuelt, hvor skal ligge i forløbet. 

Tilmelding via nedenstående kontaktformular. Du er meget velkommen til også at kontakte mig for spørgsmål etc. 

Pladsen er din når du har tilmeldt dig via mail og overført 1. rate eller det samlede beløb på følgende konto; reg.nr. 7410 kontonr. 2076827292, Sparekassen Danmark af 1871. 

 

Udtalelser fra tidligere cirkler:

"Jeg har været helt vildt glad og taknemmelig for at være med.

Cirklen har altid været noget, jeg har set frem til - et lille lys i tusmørket. Det har været så rart at erfare, at andre kvinder og mødre bøvler med de samme temaer som jeg. Det lindrer ensomheden en smule.

Det har også været værdifuldt for mig at få nogle nye perspektiver og indsigter i forhold til traumers vandring i slægten, indre barn, kroppens visdom etc.

Jeg synes du er helt vildt dygtig og tillidsvækkende og vil til hver en tid anbefale andre mødre at deltage i din cirkel". - Mathilde

 

"Jeg har oplevet at blive mødt på en helt vidunderlig kærlig, empatisk, omsorgsfuld og rummelig måde af Mette i kvindecirklen. Sådan er jeg aldrig blevet mødt af min mor (og far). Det gav mig mod til at mærke mine dybe følelser, fordi jeg vidste, jeg ville blive guidet, lyttet til og rummet med blidhed uanset, hvad jeg kom med. Det har gjort mig bedre i stand til efterfølgende at møde mig selv mere kærligt og rummende og ordet "blidhed" er nu mit ynglingsord, når jeg øver mig i at mærke, acceptere og rumme mig selv. Med blidhed. - Sofia.

"Jeg har aldrig i mit liv følt mig så set, holdt og forstået som i dit space. Jeg føler mig meget lettere og meget mere tilstede i mig selv. TAK ". - Pialiv.

"Jeg har været glad for at være med! Det har givet mig følelsen af, at være lidt mindre ensom, når jeg har lyttet og mærket til andre, som på den ene eller anden måde også føler sig rodløse, da de har manglet en mor - eller en sund mor. Det har også været øjenåbnende i forhold til den blidhed som du kommer med. Jeg er blevet mere klar over, hvor vigtigt det er, at være blidere - og at jeg er ret hård ved mig selv” - Ellen.

"Det var meget givende for mig at deltage i cirklen, fordi jeg fik mulighed for at høre andre kvinder fortælle om deres erfaringer med deres mor og deres børn. Noget der gavner mig meget. Det skaber et fint rum, når alle gør sig sårbare, og Mette havde skabt et trygt rum, hvor dette kunne finde sted" - Ditte.

 “Jeg har igen, igen fået cementeret, at vi er mange, der har et besværligt forhold til vores mødre og fædre. Hvor trist det end er, så er vi SÅ mange, der går rundt med samme sorg og samme kampe. Det er meget bekræftende at være en del af et forløb på den måde. Man føler sig mindre alene. Det er jo i bund og grund ikke ny viden for mig, men det føles bare mere håndgribeligt, når man sidder dér blandt andre. 

Jeg var lidt nervøs på forhånd for, om det ville være grænseoverskridende at udlevere sig selv blandt en gruppe af fremmede kvinder, men det var meget hurtigt meget naturligt at fortælle frit fra hjertet. Jeg synes virkelig, at du formåede at skabe et trygt rum for os alle. Det var så vigtigt at få at vide igen og igen, at der ikke stilles krav om at fortælle, hvis man ikke har lyst eller modet til det. Tak for det. Og hvor var det vildt, at man kunne mærke de andres sorg gennem skærmen, og at de alligevel åbnede sig. Det var meget rørende. At vi ikke er samlet fysisk er på ingen måde en hindring. Faktisk tror jeg det tager lidt af genertheden af, at man ikke også skal præstere med fysisk fremmøde. Ingen krav om passende påklædning eller redt hår. Bare at være tilstede i sit eget trygge hjem uden proforma" - Kvindelig deltager der ønsker at være anonym her af hensyn til sit privatliv.